Pasning i ferieperioder

I Randers Kommune bliver pasning i ferieperioder tilrettelagt efter forældrenes behov for pasning.

Hvis fremmødet er lavt, tilrettelægges pasningen således, at der er åbent i et mindre antal institutioner. Der vil altid være personale med fra barnets oprindelige institution, når der er feriepasning.

Børn og skoleudvalget har besluttet, at der kan arrangeres fælles pasning, hvis der forventes et fremmøde på 40 % eller derunder.

Hvis fremmødet er lavt, er der således feriepasning i de kombinerede institutioner, vuggestuer og børnehaver på følgende dage:

  • Dagen efter Kristi Himmelfartsdag
  • De tre dage før Påske
  • Grundlovsdag
  • Perioden imellem jul og nytår d. 27. - 31. december
  • Uge 29 og 30

Der etableres pasning i en eller flere institutioner i Randers Kommune for de børn, som har behov herfor.

De enkelte institutioner samarbejder om at organisere, hvor der er åbent, og I kan få oplysninger hos jeres institution om, hvor der skal være feriepasning i perioderne.

24. december er institutionerne lukket. Der etableres ikke pasningsordning.

Der er ikke lukket i institutionerne på andre hverdage.